|
|
Jack Russell-terrieren skal indeholde et alment sundt væsen, og samtidig fungere både som jagt og familiehund. En Jack Russell er først og fremmest en jagthund, der skal have en stærk psyke til at gå på rovvildt. Netop skarpheden og jagtlysten er altafgørende for, om en JRT kan bruges til den opgave den oprindeligt er skabt til, at gå under jorden.
Jack Russell-terrier
Jack Russell-terrieren er en brugshunderace, oprindelig avlet af pastor John (Jack ) Russell i England i midten og slutningen af 1800-tallet. Alt ved en Jack Russell er rettet mod rævejagt; farverne, formen, karakteren og densintelligens. Ligesom der er forskellige slags terrier-opgaver, er der forskellige slags terriere. Jack Russell blev avlet med et bestemt jagtform for øje. Der er forskellige størrelser, korte og lange ben, glat og ru pels. De forskellige Jack Russells er kædet sammen af deres opgave i livet, at gå under jorden, og af deres helt unikke Jack Russell personlighed. Som en robust terrier er Jack Russell fri for mange af de arvelige svagheder, der idag forbindes med kælehunderacerne.
Men inden du kaster dig over Jack Russell som din hund, skal du tænke dig om. Det er en terrier og som alle terriere har Jack Russell en stærk, men hengiven, personlighed. Dette er især tilfældet, fordi Jack Russell stadig avles som brugshund, og har bevaret mange af de egenskaber, man først søgte i terrierne.
Vi avler naturligvis kun efter at bevare JRT som den oprindelige gravgående arbejdsterrier.
Er det en aggressiv hund?
Nej, det er ikke en aggressiv hund, men en hund med meget temperament. Bla. derfor er socialisering meget vigtig. Ellers kan en temperamentsfuld hund udvikle sig til en aggressiv hund.
Det er en Terrier og derfor hurtig på aftrækkeren.
Jack Russell-terrierens historie*
Det var på en varm dag i maj i 1819 at præsten John Russell købte sin første terrier (Trump) af en mælkemand som han mødte på vejen til Marston. Der findes en meget kendt beskrivelse af den berømte terrier Trump
”In the first place the color is white with just a patch of dark tan over each eye and ear, while a similar dot, not larger than a penny piece, marks the roots of the tail. The coat, which is thick, close and a trifle wiry, is well calculated to protect the body from wet and cold, but he is no affinity with the long ruff jacket of a Scotch terrier. The legs are straight as arrows, the feet perfect; the loins and conformation of the whole frame indicative of hardihood and endurance; while the size and height of the animal may be compared to that of a full-grown vixen fox.”
Trump var en meget typisk terrier der selv i dag ville blive højt placeret på udstillinger. Hun satte standarten som ikke kun Russell selv beundrede så meget, men som også i dag bliver brugt som standard for Parson Jack Russell terrier der er anerkendt af Kennel klubber verden over, dette kan man frygte på sigt vil skade racens jagtegenskaber.
Trump var ikke kun en god hund af udseende men også en jagthund som Russell ville teste fuldt ud i jagtmarkerne. Han ville aldrig bruge en hund, som grundsten i sin avl, der ikke fungerede optimalt på jagt. Russell var en jæger, der igennem mange årtier jagede ræve jævnligt. Så jagthunde der fungerede var essentielt.
Interessen for rævejagt opstod for alvor som en sport i 17- og 18 hundrede tallet. Der var selvfølgelig også jagt på ræv lang tid før det, men denne form for jagt var upopulær og kun brugt af bønder og skadedyrsbekæmperer.
Udseendet på de store hounds blev drastisk forbedret i denne tid, og man gik mere op i det ydre, både i hundenes og de jagtansattes. Terrierer af denne tid var hårde og energiske hunde af karakter, de blev brugt til sportsjagt, men mest af alt til at holde skadedyrene nede såsom rotter, iler, grævling, ræv og til tider odder. Disse terrier passede godt til bønderne og skadedyrsbekæmperne, men i finere kredse spolerede de harmonien blandt de fine foxhounds. Det var meget vigtigt for de fine folk, at det hele så godt ud og terrierne skulle derfor matche de hvide foxhounds. En lille smugle beagle blod har utvivlsomt været brugt til at opnå dette. Det gjorde ikke kun terrierne til bedre typer, men det forbedrede også deres sporevne og vokal. Terrierer med korte ben, lang ryg og stritøre; Langhåret, skæve ben, med en rimelig lang ryg; Langbenet, kort ryg, lige ben og en snæver front – dette var 3 beskrivelser af generelle typer af terrierer, der var at finde i 17- og 18 hundrede tallet. Det var uden tvivl disse terrierer der lagde fundamentet for de Jack Russells vi har i dag. Jack Russell Terrieren forekommer i to særskilte typer; Den kortbenede, langryggede variant, der som regel er under 30 cm. og den langbenede variant, der er over 30 cm. Den sidst nævnte var den foretrukne af de sydengelske jægere, før og under Pastor Russells levetid, og med god grund. Den lavbenede type var simpelthen for langsom til at følge trop med de stører og hurtigere hunde. Russell foretrak også den grove og ru pels, da hans jagtområder ofte var kolde og våde i jagtsæsonen. Pelsen skulle yde maksimal beskyttelse, specielt omkring tusmørke, da temperaturen herved faldt voldsomt. Det skal dog siges at de korthårede også klarede opgaven godt. Rævejagten var, og er stadig, Jack Russell-terrierens primære arbejde, trods forbuddet mod den traditionelle engelske rævejagt. Men deres egenskaber gør dem også fortrinlige til rotte, fritte og mink jagt. En Jack Russells formål har aldrig været at dræbe eller skade ræven, men derimod at få den smidt ud, eller at gø og fastholde den, så jægeren kunne grave sig ned til den.
Karlsbjerggårdens Lady Mille.
Avlsstandard for DJRTK
Karakter:
Terrieren må fremtræde som en livlig, aktiv og årvågen hund. Den skal give indtryk af at være frygtløs og glad. Man må huske at Jack Russell terrieren er en arbejdende hund, og at disse instinkter skal bevares. Hunden skal være tillidsfuld. Nervøse, feje og over-aggressive hunde er uønskede.
Almindelig fremtræden:
En robust, sej terrier, der er "på tæerne" hele tiden. Højden over ryggen, lige bag ved skulderbladene, skal være mellem 25,4 cm og 38,1 cm. Kropslængden skal være proportioneret til højden, og kroppen skal fremstå kompakt og afbalanceret i god kondition med faste muskler.
Hoved:
Velafbalanceret og i proportion med kroppen. Kraniet skal være fladt og med en moderat afstand mellem ørerne, snævrende ind mod øjnene. Der skal være tydeligt stop, men det må ikke være for udtalt. Længden af snuden fra snudespids til stop, skal være en anelse kortere end afstanden fra stop til baghoved. Snuden skal være sort, dog er det tilladt med max. 5% uden pigmentering. Kæberne skal være stærke med kraftige kindmuskler.
Øjne:
Skal være mandelformede, mørke og fulde af liv og intelligens.
Ører:
Små V-formede kipører af moderat tykkelse, der er vendt fremad og bæres tæt ind til hovedet.
Mund / bid:
Stærke tænder. Underkanten af fortænderne i overkæben, skal svagt overlappe underkæbens fortænder (Saksebid).
Hals:
Velformet, stram og muskuløs, af god længde, jævnt tiltagende i omfang mod skuldrene.
Forparti / forben:
Skuldrene skal skråne bagud og være pænt tilbagelagte ind mod kroppen. Skulderbladene skal være tynde i spidsen, og de skal være tydeligt markerede oppe ved manken. Forbenene skal være stærke og lige, korrekt vinklede. Albuerne skal hænge lodret ned fra kroppen og skal ved bevægelse, kunne arbejde frit.
Krop:
Brystet skal være fladt og smalt, og forbenene må ikke sidde for langt fra hinanden, så hunden får et atletisk frem for et tungbrystet udseende. Som en retningslinie skal brystkassen være så lille, at man med hænder af normal størrelse kan nå omkring den lige bag ved skuldrene, når hunden er i god arbejdskondition. Ryggen skal være stærk og lige, og dens længde skal være afstemt til hundens højde, så det giver et balanceret indtryk. Lænden skal være en anelse hvælvet.
Bagparti / bagben:
Skal være stærke og muskuløse, godt sat sammen med gode vinkler og god bøjbarhed i knæene, så hunden kan få god fremdrift. Set bagfra skal bagbenene være lige.
Poter:
Runde poter med kraftige trædepuder af type som kattepoter, der hverken vender indad eller udad.
Hale:
Halen skal bæres oprejst, og den skal være ansat ret højt på kroppen. Pr. 1. september 1991 blev det forbudt at kupere haler i Danmark. Danske hunde født efter denne dato som har kuperet hale kan derfor ikke deltage i klubbens stævner. Der kan dog dispenseres fra denne regel, såfremt hunden har pådraget sig skader, som gør en bortoperation af halen nødvendig, men der skal i disse tilfælde medbringes gyldig dyrlægeattest.
Pels:
Glathåret, men ikke så tynd at den ikke giver beskyttelse mod naturens elementer. Ruhåret eller "broken", men ikke uldagtig.
Farve:
Den hvide farve skal i udbredelse dominere over "tan", sorte og brune aftegninger. "Brindle markings", det vil sige regelmæssige striber af mørkt hår på lys baggrund, der også ledsages af en stribet pigmentering af huden, er ikke tilladt.
Bevægelse:
Bevægelserne skal være frie, livfulde og velkoordinerede. Forben og bagben, skal i et lodret plan bevæges parallelt med gangretningen.
 Denne avlsstandard er en fri oversættelse af Jack Russell Terrier Club of Great Britain’s avlsstandard.
|
Jack Russell-terrier
